Energi

»Vi prøver ikke at se byggeri med skyklapper på men se, at det har miljømæssige og sociale konsekvenser«

Håndværk og byggeri bliver mange steder udført med materialer, der er hurtige at bruge men energikrævende at producere og dårlige for indeklimaet i husene. I Ringsted har et byggefirma sat sig for at vende udviklingen i byggeriet. Her fokuserer man først og fremmest på energibesparende og bæredygtige materialer.

Tekst: Linne Windfeldt Rasmussen og Anna Baastrup Rønne
Fotos: Emmeline Werner


Line Gringmuth Aagaard

  • 32 år
  • Uddannet murer fra Teknisk Skole i Holbæk
  • Arbejder som murer hos Egen Vinding og Datter i Ringsted
  • Håber på at kunne udbrede kendskabet til bedre materialer i byggebranchen.
  • Drømmer om at inspirere andre kvinder til at uddanne sig i håndværksfag, f.eks. til murere.

Det skvulper rundt i spanden. Line arbejder med elpiskeren og sørger for, at vand, kalk og sand blandes grundigt. Hun hælder mere vand i og pisker igen. Den grå masse bliver luftig og ensartet. Line finder sin spandske og rører et par omgange rutineret rundt. Nu er mørtlen god og klar til brug.

Line blev udlært murer sidste år og har siden arbejdet i firmaet Egen Vinding og Datter – i daglig tale EVD.  Opgaverne er blandede, alt fra renovering til nybyg. Hun er glad for alsidigheden i arbejdet, men hun er allermest tilfreds med, at hun i EVD har fundet et firma, der ikke kun fokuserer på at bygge så hurtigt og billigt som muligt.

”Det er det bredde perspektiv i EVD, jeg er glad for. Vi vil bygge bedre boliger for både mennesker og miljø. Vi prøver ikke at se byggeri med skyklapper på men se, at det har miljømæssige og sociale konsekvenser, hvordan huse bliver bygget.”

I praksis betyder det, at EVD, ud over at bygge for private og offentlige, både udvikler mere energibesparende materialer. Samtidig forsker de i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet i, hvordan man bygger huse, der er både sundere at bo i, og som er mere energibesparende både i opførelsen, anvendelsen og afskaffelsen. Og det er Line godt tilfreds med, ”hos EVD har jeg en følelse af, at jeg arbejder for noget større end bare lige den mørtel, jeg smører op på en badeværelsesvæg i Ringsted i dag.”

Huse skal ikke kun kunne holde på varmen

I Danmark er der indtil videre ikke mange byggefirmaer som EVD, der tænker meget på sundhed og energibesparelser, og det skyldes ifølge Line, at vejen til det moderne byggeri, som vi kender det i dag, er brolagt med misforståelser.

”I Norden har vi for eksempel indset, at det er rigtig smart at isolere vores huse grundigt. Desværre har vi bare opfundet nogle metoder med mineraluld og dampspærrer, som gør indeklimaet rigtig dårligt. Alt den fugt, vi afgiver fra madlavning, tøjvask og udånding kan nemlig ikke komme ud af huset. Det skaber problemer med skimmelsvamp og dårlig luft, og for at komme det problem til livs, installerer vi ventilationsapparater, der bruger masser af energi.”


Problemet med moderne isoleringsmetoder, med allergier og energispild til følge, forsøger EVD at udfordre ved at sætte fokus på det, de kalder ’diffusionsåbent byggeri’. For huse skal både kunne håndtere fugt, men samtidig kunne holde på varmen. Ifølge EVD gøres dette bedst ved at bygge med lokale og mere naturlige materialer som ubrændte lersten og træ og ved at isolere med hør og hamp eller forskellige naturlige restprodukter som for eksempel papir.

”Man kan i princippet lave såkaldte ’isoleringsmåtter’ af hvad som helst, og de kan både transportere fugt og holde på varmen,” forklarer Line. For selvom hun er uddannet murer og udelukkende arbejder med sten og ler, så er hun meget optaget af byggeriet som helhed.

Simple og lokale materialer er sundere og mere energibesparende

Jo tættere på et materiale er produceret og jo færre processer det har gennemgået i produktionen, jo mere energibesparende og bæredygtige er det både at producere, bo med og i sidste ende at afskaffe, forklarer Line. ”For eksempel de ubrændte lersten, som vi arbejder med; de er presset i stedet for brændt, derfor bruger man mindre energi i produktionen, i det færdige byggeri kan de lagre varme fra passiv solenergi, så man sparer energi, når man bor med dem. Og til sidst, når huset engang er slidt ned, kan de igen blive til ler i naturen.”

Det er tydeligt, at det er helheden og den kontekst, som et byggeri bliver skabt i, som er vigtigt for Line, og hun synes generelt at kunne ane en tendens mod mere fokus på bæredygtigt byggeri rundt omkring. Men det er en konstant proces, hvor vi hele tiden skal være vågne og stille spørgsmålstegn ved de materialer, vi udvikler og bruger. For eksempel må det at kalde noget for ’genbrug’ eller ’upcykling’ aldrig blive en sovepude.

Ifølge Line er et begreb som ’upcykling’ ved at vinde indpas, fordi idéen her er at tage brugte materialer og give dem en ny form i stedet for at producere helt nye materialer. Men det er nødvendigvis slet ikke så klimavenligt, som det lyder.

”Genbrug er godt og fint! Men upcycling er også farligt, hvis vi sender en masse skrald til den anden side af kloden, så det kan blive lavet til et nyt byggemateriale. Det kræver masser af energi til proces og transport. Hvis man i stedet producerer noget nyt lokalt, kan det sagtens være mere energibesparende og derfor mere miljø- og klimavenligt.”

Men en ting er sikkert, hvis mere miljøvenlige, energibesparende og sunde materialer skal spille en større rolle i vores moderne byggeri, så skal vi indstille os på at skrue ned for vores tempo – både i byggeri og i vores drømme for fremtiden.



Langsigtede løsninger og livskvalitet

Ifølge Line er der ikke nogle åbenlyse udfordringer ved at arbejde med de materialer, som de gør I EVD. Undtagen det faktum, at det tager tid. ”Ler tørrer bare langsommere end cement, og derfor skal der rigtig god planlægning til, når man arbejder med disse materialer”, understreger Line, og hun er sikker på, at det er i den retning, vi skal.

”I dag skifter vi køkken og bad i ét væk, og derfor skal det være billigt og hurtigt at producere, men det er ekstremt ressourcekrævende. I fremtiden er vi nødt til at tænke meget  mere energibesparende, og derfor skal vi tænke mere langsigtet. Hvem skal bo i huset nu? Hvem skal bo der om 50 år?”

Og her mener Line også, at det er vigtigt at tænke på den type liv, vi lever i dag. Hvor vi er indendørs det meste af tiden ”Både derhjemme, i skolen, på arbejdet er vi indenfor, og vi udsættes for fugt og skimmel og støj og andet, der får en betydning for vores personlige overskud og energi,” understreger hun. Så meget desto vigtigere er kvaliteten af det byggeri, vi opholder os i.

Line har en mission og et ønske for det fremtidige byggeri i Danmark og resten af verden. ”Vi skal nedbringe CO2 og energiforbrug i byggebranchen, og samtidig skal vi skabe forhøjet livskvalitet for os alle sammen.” Line rører en ekstra gang rundt i mørtlen og fortsætter dagens murerarbejde.


EU’s energipolitik

EU’s politik på energiområdet er baseret på en langsigtet strategi, der sigter mod at nå forskellige mål om energieffektivitet frem mod 2020, 2030 og 2050.

EU’s flagskib på energiområdet hedder Energiunionen. Den skal sikre, at de europæiske borgere og virksomheder hele tiden har den energi, de skal bruge. Energiunionen er baseret på fem søjler:

  1. Energisikkerhed, solidaritet og tillid
  2. Et fuldt ud integreret europæisk energimarked
  3. Energieffektivitet, der bidrager til at reducere efterspørgslen
  4. Omstilling til en lavemissionsøkonomi
  5. Forskning, innovation og konkurrenceevne

    Problemer med EU’s energipolitik

    Enkelte dele af Energiunionen går i en ønskværdig retning. Alle EU-borgere skal have mulighed for at opstille solpaneler, vindmøller, varmepumper og andre former for vedvarende energiproduktioner enten individuelt eller i fællesskab.

    Men EU’s energistrategi er overordnet set klimamæssigt utilstrækkelig og ødelæggende for menneskers liv, for EU lægger ikke lige meget vægt på hver af sine fem søjler.

    Interessen for energisikkerhed og markedsintegration prioriteres langt højere end for eksempel at nå EU’s klimamål. Det ses blandt andet ved, at Energiunionen arbejder for at erstatte afbrænding af olie og kul med gas, selv om gas er et fossilt brændsel. Gas udleder mindre CO2 pr. energienhed end olie og kul, men investeringer i gasforsyning er afhængig af, at forbruget vil fortsætte til i hvert fald 2060. Samtidig kræver Parisaftalen nul-udledning senest i 2050, hvis vi vil mindske klimaforandringerne.

    Hvordan får vi en retfærdig og klimavenlig energipolitik i EU?

    For at mindske udledninger i forbindelse med energiproduktion bør EU prioritere at de enorme mængde penge og ressourcer, som bruges på at skabe al denne infrastruktur til transport af energi mellem landene, i stedet bliver brugt til energibesparelser og til reel bæredygtig, decentral, lokalejet og udledningsfri energiproduktion uden stort behov for distribution over lange afstande.

    I Danmark og resten af EU er der et stort potentiale for at udbygge lokalt, forbrugerejet produktion af vedvarende energi.

    Fordelene ved lokaltejede, vedvarende energi-anlæg er mange. De kan for eksempel skabe indtægter og arbejdspladser i lokalområdet, og overskuddet kan blive brugt til andre investeringer i lokalområdet. Dermed kan anlæggene være med til at udvikle udkantsområderne. Desuden er de med til at give et renere miljø og mindre afhængighed af energiimport.