»De konventionelle bønder er jo også blevet opmærksomme på, at vi ikke har noget kulstof tilbage i jorden«

Midt på Samsø ligger et lille jordbrug, der har fokus på både at have en sund jord og en sund forretning. Her er bønder og forbrugere fælles om at få glæde af gårdens grøntsager og æg. Samtidig deler de den risiko, der unægtelig er, når man dyrker jorden og aldrig ved, om det bliver en alt for våd eller en alt for tør sæson.

Tekst: Linne Windfeldt Rasmussen og Anna Baastrup Rønne
Fotos: Emmeline Werner

---

---

Hester sætter sig ned. Rejser sig igen, forsvinder ud af køkkenet. Kommer ind og sætter sig igen. Rejser sig og åbner et køkkenskab, så den velernærede grå kat kan kravle derind. ”Der er en løbegang under køkkenskabene, hvor der bor en lille mus,” forklarer Bjarke. De hælder begge kaffe op og begynder at fortælle.

Det er kun et år siden, at Hester og Bjarke flyttede ind i det gamle hovedhus på gården Yduns Have midt på Samsø. Og de har ikke siddet stille mange minutter siden. Der er altid noget at lave. Selv denne januardag, hvor sneen falder for første gang. Om tre timer kommer 30 af øens beboere forbi og henter deres ugentlige grøntsager, og der skal plukkes palmekål og rosenkål og en masse andet før Hester og Bjarke og hunden Runa kan tage imod alle deres medlemmer. Det er nemlig medlemmer, der kommer.

Yduns Have driver det, der på engelsk kaldes Community Supported Agriculture, og som på dansk enten oversættes til et ’kunde-bonde-fællesskab’ eller et ’fællesskabsstøttet jordbrug’. Idéen er, at beboere i lokalområdet i begyndelsen af en sommer- eller vintersæson melder sig ind og betaler for eksempel 1.000 kroner på forhånd. Herefter kan medlemmerne komme én gang om ugen i ti uger og hente deres del af gårdens udbytte. På den måde fordeles udgifterne blandt alle kunderne inden sæsonen starter, i stedet for at de udelukkende ligger hos den enkelte bonde.

En sund jord, der giver sunde afgrøder

På Yduns Have har Hester og Bjarke fået en unik mulighed for at drive præcis det landbrug, de gerne vil. De kalder det et ’regenerativt jordbrug’. Et jordbrug, som er skånsomt for jorden og det omkringliggende miljø, som gradvist lagrer kulstof i jorden og skaber et sundt liv for mikroorganismer, i stedet for at udpine jorden.

De prøver hele tiden nye metoder af for at skabe de bedst mulige grøntsager på den mest skånsomme måde. I år skal de igen eksperimentere med en ny metode, hvor de overfladekomposterer med mælkesyrebakterier. ”Der er meget få, der eksperimenterer med de her metoder i Danmark. Vi måtte helt til Sønderjylland for at finde en ældre herre, som kunne hjælpe os.” fortæller Hester ”Men folk omkring os bliver jo nysgerrige på det, og her på Samsø er der én anden bonde, der vil prøve det af. Han er konventionel, men selv de konventionelle er jo blevet opmærksomme på, at vi ikke har noget kulstof tilbage i jorden.”

Regenerativt jordbrug

I modsætning til det konventionelle, simplificerede landbrug, der bygger på intensiv brug af kemikalier og maskiner, er et regenerativt landbrug komplekst, multifunktionelt og kundskabsintensivt.

Indenfor det regenerative jordbrug arbejder man med tre søjler: 1) en levende jorddække året rundt,  2) reduceret jordbearbejdning, 3) et godt sædskifte samt en mangfoldighed af afgrøder. Det betyder, at det regenerative jordbrug adskiller sig fra konventionel landbrugspraksis ved at lagre kulstof i jorden, mindske erosion, mindsk jordbearbejdning og genskabe biodiversitet.

Ovenstående opnås ved bruge af forskellige ressourcebesparende men tidskrævende processer som kompostering, gødning med staldgødning og grøngødning i stedet for gylle eller kunstgødning, reduceret jordbearbejdning og biologisk kontrol af skadedyr i stedet for at anvende sprøjtegift.

Regenerativt jordbrug praktiseres ofte hos økologer, biodynamikere eller i permakulturlandbrug.

”Der er meget få, der eksperimenterer med de her metoder i Danmark. Vi måtte helt til Sønderjylland for at finde en ældre herre, som kunne hjælpe os. Men folk omkring os bliver jo nysgerrige på det, og her på Samsø er der én anden bonde, der vil prøve det af. Han er konventionel, men selv de konventionelle er jo blevet opmærksomme på, at vi ikke har noget kulstof tilbage i jorden.”

Hester

Og den manglende kulstof, som er blevet trukket ud af jorden gennem mange års intensivt landbrug, er ikke kun et problem for Hester og Bjarke og de andre danske bønder. Det får konsekvenser for os alle sammen, understreger Hester. ”Det betyder blandt andet, at kvaliteten af de danske afgrøder er faldende, fordi jord uden kulstof hverken kan holde på næringsstoffer eller vand.”

Denne tendens vil Hester og Bjarke være med til at vende. De håber, at deres jordbrug kan være med til at inspirere andre unge til at starte op i det små og producere grøntsager og animalske produkter i større samhørighed med naturen.

Men det er svært at starte op som selvstændig bonde i disse år, hvor politiske vinde blæser mod mere effektivisering og færre, større bedrifter.

---

• 

• 

• 

• 

---

Fondseje og mindre bedrifter skal få flere unge ud i marken

Hester og Bjarke ejer ikke selv deres gård. Det gør i stedet Jordbrugsfonden SamsØkologisk, som arbejder for at omlægge landbrugsjorden på Samsø til mindre jordbrug og mere økologi, for at tiltrække flere unge bønder til øen. Yduns Have var den første gård, som fonden købte i 2016 med hjælp fra lokale bidragydere, donationer og aktiekøb. Gården, som kostede 3 millioner kroner er gældfri, og Hester og Bjarke har en virksomhed, der forpagter gården for sammenlagt 150.000 kr. om året. Al profit og underskud er Hester og Bjarkes. ”Uden denne konstruktion, som vi bare lige kunne passe ind i, ville vi ikke kunne starte op her,” understreger Bjarke. ”Det er den eneste grund til, at vi er på Samsø,”

For det er dyrt at starte op som landbrug i Danmark, og det er nærmest umuligt at starte op fra bunden uden mange millioner i banken. Derfor er Hester og Bjarke også ret alene om at være unge i landbruget. Gennemsnitsalderen for bønder er i dag 62 år, og det skyldes blandt andet, at et generationsskifte er blevet meget svært. Der bliver færre og færre landbrug. I 1950 havde vi cirka 200.000 landbrug i Danmark inklusiv deltidsbedrifter. I dag er tallet under 40.000 og på bare ti år er gennemsnitsstørrelsen på et landbrug steget fra 53 til 68 hektar. Det illustrerer tydeligt, at der bliver færre men større bedrifter, der samtidig er blevet mere specialiserede.

”Før vi kom til Yduns Have arbejdede vi på en gård, hvor der blev produceret i langt større skala og det betød, at vi for eksempel stod en uge – altså 40 timer i streg – og bare ordnede løg.”

Hester

For få årtier siden havde et almindeligt landbrug både malkekøer, søer og slagtesvin eller mange forskellige grøntsager, men i dag er det meget få landbrug, der har flere husdyrtyper eller afgrøder. På Yduns Have har de både 300 æglæggende høns, og dyrker 150 forskellige slags grøntsager. ”Før vi kom til Yduns Have arbejdede vi på en gård, hvor der blev produceret i langt større skala og det betød, at vi for eksempel stod en uge – altså 40 timer i streg – og bare ordnede løg.” Hester sukker højlydt ”Det er altså bare ikke spændende.”

---

• 

• 

---

Det er sjovt at afsætte lokalt og direkte

Hester og Bjarke er ikke i tvivl om, at de er havnet det perfekte sted, og rastløsheden kan mærkes i dem begge. De vil ud i deres mark. Nu. ”Det er sjovt at afsætte lokalt og direkte!” siger Bjarke og drikker det sidste af sin kaffe. ”Vi har bedre kontakt med kunderne og vi kan levere den bedste kvalitet og se, at folk sætter pris på det, vi producerer.”

Samtidig er der en solidaritet mellem kunderne og de bønder der producerer vores mad, som man ellers ikke oplever i dag, understreger de begge. ”Man har bare en direkte kontakt og vi snakker med folk hver uge og kan forklare ting. Altså sidste år under tørken gik det jo op for rigtig mange, hvad klimaforandringerne egentlig betyder. Vi holdt fri hver dag kl. 13.00. Det er der jo ingen landmænd, der gør. Men alt stod bare stille.” Hester griner over det tragikomiske i situationen, ”Vi løb tør for vand midt i juni, og så var der ikke andet at gøre end at vente. Og kunderne følger jo med og kan se helt konkret, hvad vi kæmper med. Det skaber en stor forståelse og samhørighed mellem bonde og forbruger. Så pyt med, at spidskålen i år er mindre end den, der kommer fra Spanien, for de kan jo se, hvor hårdt vi har knoklet for at få dem i hus.”

Nu kan de ikke vente længere. Hester og Bjarke springer op og tager deres flyverdragter på. Kalder på Runa, der ligger og hviler sig ude i gangen. Nu skal de ud i marken, for om lidt kommer deres medlemmer.

---

---