Handel

»Ikke alle kan yde det samme, men alle kan gøre deres bedste«

På Blågårdsgade i København ligger der en helt almindelig cykelbutik. Her arbejder fem cykelmekanikere og to lærlinge. Men bag den store glasfacade er Københavns Cykelkooperativ noget helt særligt. Mens den globale handel går mod mere effektivisering, deregulering af arbejderrettigheder og hård global konkurrence, har de her i butikken ligeløn og fælleseje.

Tekst: Linne Windfeldt Rasmussen og Anna Baastrup Rønne
Fotos: Emmeline Werner


Peter

  • Uddannet cykelmekaniker
  • Arbejder i Københavns Cykelkooperativ, som han også er medejer af
  • Københavns Cykelkooperativ åbnede i 2014 og ligger på Blågårdsgade i København

Foto: Esben Frost Kristensen


Hænderne arbejder hurtigt og rutineret. Der er olie under neglene. Peter strammer bolten en ekstra gang og tjekker, at begge bremser virker. Der er travlt i værkstedet, selvom det er januar og ikke ligefrem højsæson for cyklister. Ved siden af Peter hænger Emma en ekstra cykel op på kroge fra loftet. Hun arbejder på to cykler ad gangen. En kunde kommer ind og skal have hjælp til at finde et nyt forhjul. Emma viser ham udbuddet bagerst i forretningen og gennemgår, hvordan han får skiftet hjulet.

Emma og Peter arbejder begge hos Københavns Cykelkooperativ. Emma er i lære som cykelmekaniker, og Peter er hendes chef. For fire år siden blev han ejer af Københavns Cykelkooperativ – men han er ikke alene. De er nemlig fem, der ejer butikken og værkstedet sammen.

Da den tidligere ejer meddelte sine ansatte, at nu ville daværende Saxild Cykler lukke, besluttede de ansatte at overtage og omlægge butikken fra en helt traditionel cykelbutik med én chef og fem ansatte til en fællesejet arbejdsplads. De ville skabe en virksomhed, hvor alle dem, der står på gulvet og reparerer cykler til dagligt også tager de vigtige beslutninger. Sammen.

Flere ønsker at organisere sig i fællesskaber

At drive en forretning kooperativt er ikke noget nyt fænomen i Danmark, faktisk kan kooperativet som fænomen spores tilbage til 1700tallet, hvor de første arbejdere begyndte at organisere sig i fællesskaber for at stå stærkere og kunne forbedre deres arbejds- og levevilkår. Op gennem 1800- og 1900tallet voksede antallet af kooperativer støt i det, vi i Danmark kender som ’andelsbevægelsen’, men i takt med globaliseringens indtog og den øgede globale konkurrence har de fleste kooperativer drejet nøglen om.

Dog mener Peter, at tendensen er ved at vende, og Kooperationen, som er den organisation, der organiserer de fleste fællesejede virksomheder i Danmark, har fået øjnene op for, at flere og flere ønsker at organisere sig i fællesskaber. ”I takt med at interessen stiger, kommer der gradvist mere hjælp at hente” forklarer Peter

”Både hos Kooperationen og hos kooperativer som os kan man få hjælp til at finde rundt i det juridiske og økonomiske cirkus, som det kan være at starte sådan noget op, som ikke ligner ”det normale”. Det er altid lettere at spejle sig i det man møder, og når der er så få kooperativer i dag ved man ofte ikke, at det er muligt at organisere sig og starte virksomhed, hvor flere mennesker både deler overskuddet men også de risici og den utryghed, der kan være forbundet med at starte en virksomhed op.”



Og Peter tøver ikke, når man spørger ham, hvad han ser som fordelen ved en fællesejet virksomhed.

”Der er ingen tvivl om, at jeg både tjener mere og arbejder mindre end dengang jeg var lønmodtager her i butikken. Selvfølgelig er der mere ansvar og flere svære beslutninger, som jeg skal være med til at træffe, men til gengæld kan jeg i langt højere grad bestemme over mit eget liv, og det giver en kæmpe motivation og et helt andet engagement til arbejdet.”

Mindre stres og mere velvære

At Københavns Cykelkooperativ er fællesejet, betyder også at der ikke sidder en ejer og har interesse i, at butikken skal vokse og udvide. Peter og de andre cykelmekanikere er tilfredse med butikkens størrelse, og de er blot interesserede i at møde den efterspørgsel de ser – ikke i at skabe et behov hos forbrugerne, som ikke i forvejen eksisterer.

Og en kooperativ virksomhed kan tage mange former. Hos Københavns Cykelkooperativ har de for eksempel besluttet at have ligeløn, og det på trods af, at ikke alle kan yde lige meget. ”Vi taler meget om her, at ikke alle kan yde det samme, men alle kan gøre deres bedste, og det er det, der er vigtigt for os.” Peter lægger vægt på, at deres virksomhed også skal være et sted, hvor man kan arbejde, hvis man har det lidt svært i livet og måske har psykiske eller fysiske udfordringer, der gør et almindeligt arbejdsliv svært. ”Så længe man gør sit allerbedste, så er det godt nok.” slår Peter fast ”Og det er vores indtryk, at der ikke altid er plads til det på det arbejdsmarked, som er det dominerende i dag. Her skal du være mere og mere effektiv og produktiv hver dag. Ellers er det bare ud!”

Peter er ikke i tvivl om, at hvis der var flere kooperativer i Danmark, ville vi have et mere interessant arbejdsmarked med mindre stres og intern konkurrence.

”Det er måske ikke alle, der ville trives med at skulle tage beslutninger om for eksempel økonomi og indretning, når man har uddannet sig til cykelmekaniker, men et kooperativ kan jo organiseres på rigtig mange måder. Hos os er aftalen, at dem, der er på arbejde, har lov til at tage de beslutninger, der skal træffes nu og her. Så hvis du ikke er på arbejde, så har du fri og skal ikke forstyrres. Men så må du også have tillid til, at dine kollegaer træffer de rigtige beslutninger.”



Politisk opbakning kan kickstarte ny kooperativ bølge

Peter understreger gang på gang, at hvis man har lyst til at starte op som fællesejet virksomhed er man altid velkommen til at kontakte Københavns Cykelkooperativ for at få råd og vejledning, men det allerbedste ville være at politikere i Danmark og EU gjorde det lettere at starte op i fællesskab. ”Indtil videre er der stadig så få eksempler på fælleseje, at både banker og jurister og kommunale instanser ikke aner, hvad de skal stille op, når de får forespørgsler fra folk, der vil starte en fællesejet virksomhed op”, fortæller Peter. ”Hvis EU tog kooperative løsninger alvorlige og vedtog love på området, der muliggjorde en let opstart, ville det uden tvivl kickstarte en ny bølge af kooperativer.” Og Peter er ikke i tvivl om, at det vil gavne hele arbejdsmarkedet.

Peter afmonterer cyklen. Den er gjort forårsklar, og kunden kommer i morgen og henter den. Han kører den udenfor butikken. Nu står den sammen med de andre cykler foran de store glaspartier på Blågårdsgade. Peter går ind igen og tager sig en kop kaffe. Om lidt skal han til at i gang med den næste cykel.


EU’s handelspolitik

EU tegner sig for 16,5% af verdens import og eksport. Frihandel blandt medlemslandene er et nøglebegreb i EU’s handelspolitik.

EU forhandler mange handelsaftaler på vegne af medlemsstaterne – hovedsageligt som frihandelsaftaler. Disse partnerskaber søger at skabe vækst og beskæftigelse for europæere ved at åbne nye markeder med resten af ​​verden.

EU’s handelspolitik forsøger at have en miljømæssig og en social dimension ved at have mål om at reducere børne- og tvangsarbejde og ødelæggelser af miljøet. Samtidig forsøger EU gennem sin handelspolitik at kombinere handel og udvikling i verdens fattigste lande ved f.eks. at støtte små eksportvirksomheder og rådgive, for at sikre en handelsorienteret vækst.

Konsekvenser af EU’s handelspolitik

Klimaaftalen i Paris og indførelsen af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling viser, at der verden over er konsensus om vigtigheden af at håndtere klimaforandringerne og etablere en bæredygtig økonomisk model. Men mange handels- og investeringsregler er uforenelige med de tiltag, der er nødvendige for at opnå bæredygtige økonomier.

International handel og internationale investeringer har haft stor indflydelse på den globale økonomi. Fra 1990 til 2014 steg værdien af verdenshandlen fra 8,7 billioner til mere end 46 billioner. Ifølge Verdenshandelsorganisationen (WTO) er den globale eksport vokset med 32 gange i perioden 1950 til 2010. Denne enorme forøgelse af global handel har bidraget til verdensomspændende økonomisk vækst og resulteret i store stigninger i indkomst og levestandarder for en del af verdens befolkning.

Men den vækst, der er blevet skabt gennem globaliseringen, er ikke fordelt ligeligt, og for mange mennesker har globaliseringen betydet økonomisk usikkerhed. Desuden er en stigende andel af de globale CO2-udledninger forbundet med internationalt handlede varer.

Hvordan får vi en retfærdig handelspolitik i EU?

Her kommer syv bud på byggesten til fundamentet for en bæredygtig og retfærdig handels- og investeringsdagsorden:

  1. Handlen af bæredygtige varer og tjenesteydelser frem for at fokusere på forøgelsen af handelsstrømme.
  2. Vi skal skabe en ramme, hvori virksomheder kan holdes ansvarlige internationalt, frem for at give flere privilegier til investorer.
  3. Vi skal forbedre internationale standarder frem for at lade dem svække af virksomhedernes lobbyister.
  4. Vi skal styrke implementeringen af internationale klimaaftaler frem for at gennemføre lovgivning om handel, der tilsidesætter disse.
  5. Vi skal styrke lokale økonomier frem for at sprede produktion og forbrug over hele kloden.
  6. Vi skal støtte bæredygtigt landbrug og fremme regional handel frem for global handel med landbrugsvarer.
  7. Vi skal lade handelsforhandlinger undergå demokratisk kontrol frem for at lade dem foregå bag lukkede døre.